Returpolitik
Returneringer skal sendes til denne adresse med tydelig reference til dit ordrenummer:
dftp.dk (Nordlux A/S)
Østre Havnegade 34
9000 Aalborg
Danmark
Bemærk: Det er ikke muligt at aflevere returneringer fysisk på denne adresse.
Fortrydelsesret og returpolitik
dftp tilbyder 30 dages fortrydelsesret på alle køb.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du modtager varen – eller den sidste vare i ordren, hvis den er leveret i flere forsendelser.
Du kan oprette en retur via vores kundeportal her.
Returneringsomkostninger er for egen regning, og du bærer ansvaret for varen, indtil vi har modtaget den.
Har du købt flere varer, er du velkommen til at returnere én eller flere af dem – også selvom de blev købt i én samlet ordre. I sådanne tilfælde refunderes den oprindelige fragtomkostning ikke.
Vi modtager ikke pakker uden omdeling eller sendt pr. efterkrav.
Varens stand ved returnering
Varen skal returneres i ubeskadiget og salgbar stand. Du må undersøge varen, som du ville gøre i en fysisk butik, for at fastslå dens art, egenskaber og funktion. Det betyder, at du må teste produktet i begrænset omfang, men ikke tage det egentligt i brug.
Er varen brugt ud over dette, betragter vi den som brugt. I sådanne tilfælde kan du ved fortrydelse risikere kun at få en delvis eller ingen tilbagebetaling, afhængigt af varens handelsmæssige værdi.
Emballage og eventuelle poser betragtes også som en del af varens værdi. Det er derfor vigtigt, at de returneres i samme stand som modtaget.
Tilbagebetaling
Ved fortrydelse refunderer vi købsbeløbet med fradrag for eventuel værdiforringelse. Tilbagebetalingen sker senest 14 dage efter, vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse – forudsat at vi også har modtaget varen eller dokumentation for returnering.
Beløbet tilbagebetales via samme betalingsmetode, som blev anvendt ved købet.